Få kroppen tilbage til sit naturlige udgangspunkt

Behandlinger

Zoneterapi

Kranio-Sakral terapi

Fysiurgisk massage

A.L.T. terapi

Hvad kan zoneterapi afhjælpe?

Ved trykpåvirkning på føddernes reflekszoner, kan der opnås balance i organer, muskler og led i kroppen, idet dette stimulerer relevante zoner i kroppen, og på den måde fjernes energiblokeringer. Dette betyder at impulser i nervesystemet øges.

Kredsløbet og immunforsvaret styrkes, og lymfevæske- og affaldsstoffer drænes væk. Resultatet kommer til udtryk ved, at ubehagelige symptomer formindskes. Kroppen finder en større balance, styrkes og hjælpes til selvhelbredelse.

Zoneterapi egner sig til behandling og lindring af:
  • Problemer i bevægeapparatet, ex. nakke, kæbespændinger, gigtsmerter, knæproblemer eller iskias.
  • Muskelsmerter/spændinger.
  • Fordøjelsesproblemer, ex. kvalme, forstoppelse.
  • Hormonelle lidelser, fertilitetsproblemer.
  • Betændelsestilstande, akutte og kroniske.
  • Spændingshovedpine og migræne
  • Luftvejsproblemer, ex. astma og allergi.
  • Hudproblemer, ex. børneeksem, psoriasis.
  • Lymfeproblemer, ex. væskeophobning i kroppen (ødemer).
  • Urinvejsproblemer, ex. urinvejsinfektion.
  • Kolik hos spædbørn, mellemørebetændelser.
  • Søvnproblemer og stress symptomer.
  • Generelt styrke og lindre psykisk og fysisk.

Hvad er Kranio-Sakral terapi?

Kranio-Sakral terapi (KST) er en meget blid behandlingsform, som udspringer fra osteopatien. Man tager som terapeut udgangspunkt i lette berøringsteknikker som påvirker den del af centralnervesystemet, som er årsag til din ubalance eller det ubehag du føler i din krop.

De lette berøringer stimulerer kroppen til, at genfinde sin naturlige balance, og dermed er behandlingen medvirkende til, at kroppen heler af sig selv.

Hvordan virker det?

KST har til formål at korrigere ubalancer og dysfunktioner i det kranio-sakrale system, som består af kraniets knogler, ansigtet, korsbenet og membranerne og cerebrospinalvæsken (hjernevæsken), som cirkulerer omkring hjernen og ned igennem rygsøjlen.

Samt at frigøre spændinger i leddene mellem knoglerne og forbedre hjernevæskens- og blodets cirkulation.

KST er en effektiv teknik, som forbedrer livskvaliteten hos både børn og voksne.

KST kan afhjælpe:

  • Ryg- og nakkeproblemer – Ledgener
  • Kæbespændinger – Muskelømhed
  • Piskesmæld – Hovedpine/migræne
  • Traumer efter ulykker – Nervesmerter
  • Allergi/stoppet næse – Høreproblemer
  • Stress/depression/angst – Konsentrationsbesvær
  • Hyperaktivitet – Søvnproblemer
  • Manglende energi

Hvad er fysiurgisk massage?

Fysiurgisk massage består primært i at forebygge, lindre og afhjælpe forskellige former for smerter og skader i muskler og led.

Fysiurgiske massører er lægeeksaminerede (cand.med.exam.). De er uddannede på en af Brancheforeningen for Fysiurgisk Massages skoler i Danmark.

Som eksamineret massør, har man mulighed for at opnå autorisation fra Sundhedsministeriet til at benævne sig registreret alternativ behandler (RAB).

Fordele ved fysiurgisk massage:

  • Øger dit velvære
  • Dæmper smerter i kroppen
  • Dæmper stresssymptomer
  • Sænker blodtrykket og forbedrer blodets cirkulation
  • Reducerer stivhed i led og muskler
  • Lindrer og afhjælper sportsskader
  • Forebygger ubalancer i immunforsvaret og nervesystemet
  • Forebygger betændelsestilstande i kroppen
  • Lindrer smerter ved kroniske tilstande
  • Frigør spændinger i led og knogler

Hvad kan A.L.T. anvendes til?

A.L.T. (ansigtsløftningsteknik) er en blid form for teknik, hvor man skaber et løft i ansigtets bindevæv. En vidunderlig, blid og nænsom dybdemassage på bindevæv og muskler i ansigt, hovedbund, hals, nakke og skuldre.

Blodcirkulationen bliver stimuleret, og muskler samt bindevæv afspændes. Derved mildnes og blødgøres rynker og samtidig genoprettes ansigtets symmetri.

Om behandlingen:

Generelt er det en skøn behandling, som giver optimal velvære fysisk og mentalt.
A.L.T. består af 6 behandlinger a 1 times varighed.

Du kan evt. høre mere om denne behandlingsform når vi ses i klinikken, og se om du skulle få lyst til at prøve dette.

A.L.T. kan bl.a. lindre ved:

  • kæbespændinger
  • dårlig bidfunktion
  • hovedpine
  • ansigtslammelser
  • nakke- og skulder spændinger
  • stress symptomer

Pas på dine fødder

Få en fodmassage næste gang du kommer forbi

Priser

Pris pr. behandling

30 min. kr. 375,-
45 min. kr. 475,-
60 min. kr. 575,-
90 min. kr. 700,-

Børn 0-14 år
kr. 375,- pr. behandling

Behandling af børn kan variere fra 20 til 40 minutter.

Klippekort & gavekort

Spar penge ved at købe et klippekort

5 x 30 min. kr. 1.775,-
5 x 45 min. kr. 2.275,-
5 x 60 min. kr. 2.775,-

Glæd en du holder af med et gavekort

Betaling
Mobile Pay (24805) eller bankoverførsel

Ansigtsløftningsteknik

A.L.T. består af 6 behandlinger af 1 times varighed.

Det er bedst at køre det fulde forløb på 6 behandlinger for at få det optimale ansigtsløft. Hver behandling indeholder forskellige teknikker, der tilsammen giver den fulde effekt.

1 x 60 min. kr. 575,-
6 x 60 min. kr. 3.250,-

Mulige tilskud

Sundhedsforsikring
Vær opmærksom på, at en række sundhedsforsikringer dækker helt op til 8 zoneterapi behandlinger.

Sygeforsikringen “danmark”
giver tilskud til zoneterapi udført af en RAB autoriseret zoneterapeut, som indberetter elektronisk til “danmark”, når der foreligger en lægelig stillet diagnose.

Lidt om mig

Mit navn er Anita Nørgaard Pedersen, født i 1973. Jeg bor i Lystrup sammen med min mand og vores 3 børn. I 2013 etablerede jeg klinikken Bodypath.

Her arbejder jeg fuldtid som kropsterapeut, og min fornemmeste opgave er at hjælpe mine medmennesker til at finde kroppens vej til balance. Jeg har en solid og kompetent baggrund som behandler. Jeg er uddannet zoneterapeut fra Zoneterapiskolen Logos i Aarhus, jeg er uddannet kranio-sakral terapeut fra Stanley Rosenberg Instituttet i Silkeborg, uddannet A.L.T. – terapeut (ansigtsløftningsteknik) fra Kropsterapi v/Lise Pagh i Silkeborg, samt fysiurgisk massør fra Dansk Akademi for Kropsterapi i Åbyhøj.

RAB betyder Registreret Alternativ Behandler, og betegnelsen må kun bruges af de behandlere, der opfylder visse kriterier, fastsat i samarbejde mellem Styrelsen for patientsikkerhed og behandlernes brancheorganisationer. Det er ikke en autorisation på linje med lægers og sygeplejerskers, men en fællesnævner for en offentligt anerkendt standard. For at søge godkendelsen skal man have et højt uddannelses niveau indenfor sit fag, deltage i løbende efteruddannelser, samt have læst anatomi, fysiologi, sygdomslære og psykologi på sygeplejerske niveau.

At arbejde med mennesker gør mig glad, og jeg er dybt fascineret af hvor meget jeg som terapeut kan afhjælpe af alverdens gener. Jeg har erfaret på egen krop hvad ovenstående behandlinger kan afhjælpe, og jeg er dybt taknemmelig for denne visdom.

Uddannelse
2019    Zoneterapeut fra Logos (RAB godkendt)
2016    ALT terapeut fra Kropsterapi ved Lise Pagh
2014    Kranio-sakral terapeut ved Stanley Rosenberg Instituttet (RAB godkendt)
2013    Fysiurgisk massør ved Dansk Akademi for Kropsterapi

Bodypath

Ørnebakken 27
8520 Lystrup
anitanpedersen@gmail.com
50 52 16 33